Calon Arang
Overskrift 3
For 1000 år siden levede kvinden Calon Arang i det østjavanesiske kongedømme Kediri. Calon Arang er en hengiven tilhænger af ødelæggelsens gudinde Durga. Vi kommer ind i historien, da Calon Arang rasende over den patriarkalske samfundsnorm søger at få magt gennem tilbedelse af Durga. I denne form går hun under navnet Matah Gede, den endnu umodne, idet hun allerede er en meget dygtig heks, men endnu ikke den allermægtigste.
Fordi Calon Arang tilbeder Durga bliver hun forvist fra sit hjem. Hun bosætter sig i landsbyen Girah, hvor hun føder en datter, Ratna Menggali. Calon Arang er en kærlig og omsorgsfuld mor. I vrede over et samfund, hvor det ikke er nemt at klare sig alene kvinde og fordi ingen vil gifte sig med Ratna Menggali af frygt for hendes mor (Calon Arang) begynder hun at kæmpe for at opnå magt ved at sprede frygt og sygdom.
Kongen af Kediri, Raja Erlangga, vil beholde sin magtposition, og derfor angriber han Calon Arang, men hans tropper kan intet stille op mod hende. For at kunne fortsætte kampen og opnå mere magt beder Calon Arang og hendes lærlinge Durga om endnu større magiske kræfter. Dette opnår hun, og hun er nu den mægtigste heks af alle, og går under navnet Rangda (hvilket betyder enke).
Raja Erlangga ved ikke, hvad han skal gøre og beder præsten Empu Beradah om råd og hjælp. Empu Baradah bor med sin datter af første ægteskab, Wedawati, sin anden kone og deres fælles søn. Empu Baradah søger ofte væk hjemmefra for at kunne koncentrere sig om sine religiøse gøremål sammen med sine disciple og efterlader et hus med uvenskab mellem Wedawati og hendes stedmoder, uden at tage sig af de hjemlige relationer. I afmagt over de mange bebrejdelser fra hendes stedmoder, går Wedawati ud ved gravstedet, hvor hendes egen mor ligger begravet og bosætter sig der, hvor hun plejer syge mennesker.
Empu Baradah sender sin discipel Bahula til landsbyen Girah for at fri til Ratna Menggali. Hun siger ja, og de to unge bliver gift og bliver rent faktisk forelskede i hinanden. Bahula overbeviser Ratna Menggali om, at hun skal stjæle moderens magiske bog med trylleformularer til ham. Uden den er hun ude af stand til at sende lige så magtfuld magi efter folk. Derefter træder Empu Baradah frem og i kamp med Calon Arang, anvender han hendes magi på hende og dræber hende. Efter at have været borte nogen tid, bliver hun genfødt og endnu engang vokser hendes vrede over den patriarkalske orden.